Villa ved Jægersø
Villaen ligger på kanten mellem by og land ved Jægersø, og fra grunden er der udsigt over sø og rørskov, og et mangfoldigt fugleliv.
Bygningen er brudt ned i mindre smalle længer, for at få volumen ned i skala og tilpasset stedet, for at lade naturen være det centrale.
Samtidig skabes der små lækroge og gårdrum, og bebyggelsen lukker sig om sig selv og skaber privathed på grunden.
En del af huset, som er trukket væk fra vejen er i to etager. Dels for at minimere fodaftrykket, men også for at skabe et hierarki og en kontrast mellem murstensvoluminet og trælængen.
Huset er bygget i genbrugstegl, der er integreret solceller på taget og huset er isoleret med papiruld.
Arkitekt: Natasha Wolf





